Hvem er vi…

Logo 10

Kontakt

Salgsafdeling

MAG-svejsning – effektiv og alsidig svejsning

Hos Gantech A/S tilbyder vi MAG-svejsning som en af vores kernekompetencer inden for svejsearbejde. 

Vi anvender processen til både mindre konstruktioner og større serier, hvor der er behov for høj styrke, stabil kvalitet og effektiv produktionstid.

MAG-svejsning (135) – også kaldet metalaktiv gassvejsning – er en hurtig og økonomisk svejsemetode, der især er velegnet til sort stål og rustfrit stål. Metoden giver dyb indbrænding, stærke samlinger og høj svejsehastighed, hvilket gør den oplagt til mange industrielle opgaver, hvor både finish og styrke er vigtige.

Vi kombinerer moderne udstyr, erfarne fagfolk og en struktureret tilgang til kvalitet, hvilket gør os i stand til at levere svejsearbejde, der lever op til både interne og eksterne kvalitetskrav.

Kontakt os for et uforpligtende og konkurrencedygtigt tilbud.

Hvorfor vælge MAG-svejsning hos Gantech?

Vi har mange års erfaring med MAG-svejsning i både manuelle og halvautomatiske processer. Hos os får du:

  • Svejsning i sort stål og rustfrit stål med høj præcision
  • Høj svejsehastighed – særligt velegnet til serieproduktion
  • Ensartet kvalitet og stærke svejsesømme
  • Mulighed for certificeret svejsearbejde iht. EN ISO 3834
  • Fokus på dokumentation, sporbarhed og leveringssikkerhed

Vi arbejder efter Sound Engineering Practice (SEP) som udgangspunkt, men tilbyder også svejsning med fuld kvalitetsdokumentation, når der er behov for det.

Vores MAG-svejsning anvendes ofte til konstruktionselementer, beslag, rammer og rørkonstruktioner, hvor der ønskes en kombination af holdbarhed, effektivitet og pæn finish.

MAG-svejsning som del af en automatiseret løsning

MAG-processen er ideel til automatisering og anvendes derfor også i vores robotsvejsning. Her opnår vi ensartet kvalitet og høj repeterbarhed i større serier – særligt når der stilles krav til finish og gennemløbstid.

Med vores avancerede udstyr og Gantech-smartness sikrer vi en løsning, der er tilpasset både emnets geometri og kravene til produktionsflow. Vi tilbyder rådgivning om, hvornår det giver mening at investere i automatisering, og hvordan processen kan optimeres bedst muligt.

Kvalitet, rådgivning og fleksibilitet

Hos Gantech A/S står vi klar til at hjælpe dig med at finde den rette svejsemetode til din opgave. Vi rådgiver ud fra din konstruktion, dine krav til styrke og finish samt dine ønsker til økonomi og dokumentation. Uanset om du har behov for svejsning i enkeltstyksproduktion eller større serier, leverer vi løsninger, der holder – både teknisk og økonomisk.

Kontakt os, hvis du har en opgave, hvor MAG-svejsning kan være løsningen – vi sparrer gerne om mulighederne.

Gantechs værktøjskasse

Se billeder af svejsning her

Gantificere

Vi hjælper gerne med at optimere jeres produkt så det passer bedst muligt ind i vores produktion, dette sikrer det bedste resultat, og den bedste pris.

Vi kalder det at ’Gantificere’ en ordre.

Ståldele til FarmDroid-robot kræver præcision

Med en vision om at automatisere lugning i økologiske landbrug for at reducere det krævende manuelle arbejde, blev FarmDroid grundlagt i 2018, og virksomheden står bag verdens første fuldautomatiske Seed-n-Weed-robot. Den innovative robot sørger for såning og lugning på en bæredygtig, økologisk måde, og sælges til landmænd og planteavlere i Danmark, Europa, Storbritannien, Canada og Australien.

Snævre tolerancer og lækker finish

Dele i rustfrit stål udgør en stor del af robotten, og Gantech er leverandør herpå samt de grønne malede elementer. Der forventes en pæn finish på elementer til en robot, og FarmDroid værdsætter den ensartede kvalitet samt sparringen omkring produktionsoptimering, når der udvikles nye dele. For Mechanical Procurement Specialist Tristan Toft Søndergaard er det vigtigste dog præcisionen i leverancerne.

”Vores robot kører på to gps’er, når den sår frø med ned til 8 mm afstand. Når der senere skal luges imellem afgrøderne, sker det efter de samme koordinater, og vi har derfor nogle ret snævre tolerancer på ståldelen. Mainframe-rammen skal være svejst meget præcist, så robotten også kan så og luge præcist i snorlige rækker. Vi ved, det ikke er let svejsearbejde, men Gantech leverer nøjagtigt det, vi ønsker.”

– Tristan Toft Søndergaard, Mechanical procurement specialist FarmDroid